Sorg hos ældre mennesker: sådan støtter man

Når et ældre menneske mister sin ægtefælle gennem halvtreds år, mister vedkommende ikke bare en person: hele dagenes struktur forsvinder. Den sorg har sine egne risici og fortjener særlig opmærksomhed.

Hvorfor den er anderledes

• Det delte liv var totalt: måltider, rutiner, medicin, samtale. Savnet er der i hvert eneste minut.
• Andre tab lægger sig oveni: helbredet, venner der falder bort, selvstændigheden. Sorgen rammer et i forvejen træt terræn.
• Deres generation lærte ikke at klage. Mange ældre lider i stilhed for ikke at »være til besvær« for børnene.

Signaler at holde øje med

• At holde op med at spise eller glemme medicinen.
• At forsømme sig selv eller hjemmet.
• Isolation: ikke at gå ud, ikke at tage telefonen.
• Opgivende sætninger: »jeg har ikke længere noget at gøre her«.

Ser man flere af disse signaler over længere tid, bør man tale med lægen: depression hos ældre forklædes ofte som »alderdom« — og den kan behandles.

Gestusser, der hjælper

• Regelmæssigt og fordelt nærvær: hellere et dagligt opkald på fem minutter og hyppige besøg end en lang eftermiddag om måneden. En kalender mellem søskende og børnebørn gør underværker.
• Opgaver med mening: passe en plante, hente et barnebarn, lave søndagsmiddagen. At føle sig nyttig bærer én oppe.
• Lad dem tale om den, der gik bort — tusind gange, hvis det er nødvendigt. At gentage minder er ikke at »grave sig ned«: det er deres måde at ordne dem på.

Et fælles erindringsprojekt

At bygge mindesiden sammen — vælge billeder, huske datoer, skrive livshistorien — er en af de mest helende aktiviteter: den forvandler sorgen til en opgave og opgaven til en arv. Og børnebørnene, projektets digitale støtter, får undervejs historier at høre, som ingen nogensinde havde fortalt dem.