Sådan skriver du afskedsord (en mindetale)

At tale ved en kær persons bisættelse er en stor ære — og en lige så stor udfordring. Disse retningslinjer hjælper dig med at skrive ord, der er personen værdige.

En struktur, der virker

• Hvem personen var for dig. »Jeg hedder Mette og er hans ældste barnebarn.« Det giver tilhørerne et holdepunkt.
• En konkret historie. Ikke en liste over dyder — en scene. Den eftermiddag, han lærte dig at cykle, siger mere end »han var gavmild«.
• Det, vi har med os. Hvad vi lærte, og hvad vi vil blive ved med at gøre for hans eller hendes skyld.
• En kort afsked. En sætning direkte til personen: »Tak for alt, bedstefar. Vi skal nok passe haven.«

Tonen

Oprigtig slår højtidelig. Var personen sjov, er en anekdote, der får folk til at smile, ikke respektløs — den er et trofast portræt. Man kan græde og få folk til at le i samme minut; det gør de bedste mindetaler.

Praktiske tricks

• Kort: mellem to og fem minutter. Skriv det hele ned — improviser ikke.
• Læs den højt på forhånd, mindst to gange: så ved du, hvor stemmen knækker.
• Tag papiret med. Ingen dømmer dig for at læse op; men det bliver svært, hvis du går i stå.
• Aftal en afløser. Lav en aftale med én, der læser videre, hvis du ikke kan fortsætte. Bare at vide det beroliger så meget, at det næsten aldrig bliver nødvendigt.

Efter bisættelsen

De ord fortjener at overleve dagen. Ved at lægge dem på mindesiden kan familien, der ikke kunne rejse, læse dem — og de gemmes ved siden af livshistorien for altid.