Kondolenceblomster: hvad hver enkelt betyder
Blomster har i århundreder talt for os, når ordene ikke slår til. Ved en bisættelse siger hver enkelt noget forskelligt.
De klassiske
- Hvid lilje: renhed og fred. Den fremmeste sorgblomst i mange lande.
- Hvid rose: respekt og stille erindring. Den røde rose er forbeholdt kærligheden: ægtefæller og den allernærmeste familie.
- Krysantemum: i store dele af Sydeuropa er den de dødes blomst; i andre lande er den derimod en glad blomst. Sammenhængen bestemmer.
- Nellike: varig hengivenhed; meget traditionel i kranse.
- Orkidé: »jeg vil altid elske dig«. Elegant og mere og mere udbredt.
Hvad man sender alt efter relationen
- Nærmeste familie: krans eller stor bårebuket, ofte med bånd og hilsen.
- Venner og kolleger: en mellemstor dekoration eller en afdæmpet buket; mange arbejdspladser sender en fælles krans.
- Bekendte: en enkel buket — eller, oftere og oftere, en hilsen på mindesiden.
Hilsenen på båndet
Kort og fra hjertet: »Fra dine gamle kolleger, der aldrig glemmer dig«, »Med al vor kærlighed, familien Jensen«. Der er ikke plads til taler på et bånd; det er der i kondolencebogen.
Når blomsterne ikke kan nå frem
Er du langt væk, eller har familien bedt om »ingen blomster«, er virtuelle blomster på mindesiden en gestus med samme budskab — og den bliver stående: om mange år kan familien stadig se, hvem der tænkte på dem. Nogle familier foreslår også en donation til et godt formål »i stedet for blomster«: en anden smuk måde at blomstre på.
Måske kan dette også hjælpe
Musik til afskeden: sange og salmer til en bisættelse
Sådan vælger du musikken til en afsked — med en liste over klassiske og moderne stykker, der bærer godt.
Læs artiklen →Breve til den, der gik bort: at skrive for at hele
Hvorfor det lindrer at skrive til en afdød kær — og hvordan du kommer i gang, selv om du ikke ved, hvad du skal sige.
Læs artiklen →Sådan støtter du en ven i sorg, når du er langt væk
Konkrete gestusser til at være til stede i en kær persons tab, selv om tusinder af kilometer skiller jer.
Læs artiklen →