Sådan vælger du billeder til en mindeside

Billederne er den del af mindesiden, der besøges mest. Vælger man dem godt, bliver et galleri til en biografi.

Hovedbilledet

Det er billedet øverst på siden — og det, der vises, når linket deles. Find et, hvor man genkender personen, som I husker vedkommende: med det sædvanlige udtryk, gerne smilende, gerne tæt på. Det behøver ikke være det nyeste; det skal være det mest ægte.

Fortæl et liv, ikke et år

Et godt galleri bevæger sig gennem epoker: ungdomsbilledet, næsten ingen har set, brylluppet, de små børn, arbejdet, byfesterne, den sidste jul. Fem årtier i femten billeder siger mere end fyrre billeder fra den samme sommer.

Kriterier, der hjælper

• Forskelligt selskab: alene, med sin partner, med venner, med børnebørn.
• Personens ting: kolonihaven, værkstedet, køkkenet, hunden. Omgivelserne er også et portræt.
• Tilstrækkelig kvalitet, ikke perfekt. Et sløret men enestående billede (den latter, det kram) er mere værd end et skarpt og kedeligt.
• Billedtekster. Et årstal og et sted forvandler et billede til en historie: »Sankthans 1987, med sin søster Anna«.

Almindelige fejl

• At uploade hundredvis af billeder uden at sortere: mængden udvander.
• At glemme at spørge resten af familien: hver enkelt gemmer på skatte, de andre ikke kender.
• At kassere papirbillederne: et billede fra et gammelt album, fotograferet med telefonen på et bord i godt lys, bliver helt fint.

Et levende galleri

Mindesiden lukker ikke på bisættelsesdagen. Besøgende kan bidrage med billeder, familien ikke anede eksisterede — kolleger, ungdomsvenner — og det er ofte den mest bevægende del: at opdage, at personens liv var endnu større, end I vidste.